Unge 16 – 24 årige mistrives i grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne…
På landets grundskoler, ungdomsuddannelser og FGU-institutioner har LGBT+-elever markant dårligere trivsel end andre elever. Mange LGBT+-elever oplever diskrimination, mobning og vold, ligesom de i højere grad end andre elever oplever manglende tryghed, støtte og accept i skolen.
Tidligere undersøgelser peger på, at der i hver skoleklasse i gennemsnit sidder en til to LGBT+-elever. Men det præcise omfang har været ukendt ligesom deres oplevelser af trivsel, diskrimination og chikane. Mange undersøgelser peger på, at andelen af unge i LGBT+-gruppen er stigende, og Børne- og Undervisningsministeriet har derfor igangsat en undersøgelse, som kortlægger LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold og diskrimination i skolen.
Langt mere selvskade, tegn på angst og depression og lavere livstilfredshed og selvværd
Denne rapport finder, at der er 13,3 % blandt de unge mellem 15 og 25 år, der tilhører LGBT+-gruppen, og at LGBT+-eleverne i grundskolen, på ungdomsuddannelser og FGU-institutioner generelt oplever langt større mistrivsel end andre elever. Blandt alle LGBT+-elever er der godt 40 %, der angiver en lav livstilfredshed, og næsten hver fjerde melder om lavt selvværd. Cirka hver femte LGBT+-elev viser tegn på svær angst og depression. Disse andele er ca. dobbelt så store i forhold til de elever, der ikke er i LGBT+-gruppen.
Blandt LGBT+-eleverne i grundskolens 8.-10. klasse er der 29 %, som har manglende tiltro til egne evner og at kunne opnå det, de sætter sig for (det engelske begreb self-efficacy).
40 % har skadet sig selv inden for det seneste år, hvilket er tre gange højere hyppighed end blandt grundskolens elever uden LGBT+-baggrund.
Ofte udsat for mobning og diskrimination i skolen
Mange LGBT+-elever oplever at blive udsat for mobning, fordomme og diskrimination i skolen. I grundskolen og på ungdomsuddannelserne oplever hhv. 35 % og 17-20 % af LGBT+-eleverne at blive behandlet dårligt (mange eller enkelte gange) på skolen.
Flere er ikke trygge i skolen
Tryghed, sammenhold og følelsen af at kunne være ærlig omkring sin seksuelle orientering og/eller kønsidentitet samt at kunne gå til sine lærere, hvis man oplever problemstillinger, er alle parametre, der kan påvirke ens trivsel i skolen. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at størstedelen af eleverne på tværs af seksualiteter og kønsidentiteter oplever, at de kan være trygge på skolen. Dog er det knap en femtedel af LGBT+-eleverne i grundskolen, der sjældent eller aldrig føler sig trygge i skolen, og en betydelig andel blandt LGBT+-eleverne oplever ikke, at de kan gå til deres lærere med problemer, der vedrører deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.
Anbefalinger
Kortlægningen af LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination peger på nogle mønstre omkring mistrivsel, isolation og generelle problemer i inklusion og social accept i skolen. På baggrund af rapportens resultater anbefaler vi, at LGBT+-elevers udfordringer undersøges nærmere.
Vi vil især anbefale en undersøgelse af forhold for undergrupper med hhv. anden seksuel orientering og kønsidentitet end majoriteten. Viden om LGBT+-elevers oplevelse af mistrivsel og diskrimination bør generelt styrkes, så vi i højere grad kan sikre trygge undervisningsmiljøer for alle elever.
Metode
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ’Ung i 2023 – Plads til alle?’. Undersøgelsen består af et tilfældigt udtræk af 20 % af hver årgang af unge mellem 15 og 25 år, hvor cirka 31.000 svarede, svarende til en svarprocent på 19,6 %. Stikprøven vægtes, så den repræsenterer den samlede population af 15-25-årige i Danmark. Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af en litteratursøgning, der havde fokus på at afdække relevante tematikker og give inspiration til spørgsmål og måleinstrumenter, samt kvalificeret gennem pilottest. Det indsamlede data er koblet med informationer fra en række af de danske registrer.
I spørgeskemaet spørges til kønsidentitet og seksuel orientering, og det er baseret på disse svar, at de unge er kategoriseret i grupperne LGBT+ og Ej LGBT+.
Resultaterne i rapporten beskriver en sammenhæng og kan altså ikke sige noget om årsager eller konsekvenser af en given sammenhæng. I analyserne tester vi forskellen i andele eller gennemsnit mellem personer, der identificerer sig som LGBT+, op mod personer, som ikke identificerer sig som LGBT+.