– Jeg plejer at kalde den danske befolkning for analfabeter, når det kommer til LBGT+. Vi ved godt, hvad bøsser og lesbiske er. Men biseksuel – kan man være det? Og de fleste vil have problemer med at definere en interkønnet person, eller hvad det betyder at have en nonbinær kønsforståelse (se ordforklaring side 11, red.).
Sådan lyder det fra psykolog Nina Lildal-Schrøder. Og mangel på viden om seksuel og kønslig mangfoldighed gælder ifølge Nina Lildal-Schrøder også fagpersoner. Det lægger hun ører til i sin praksis, hvor 60 til 70 procent af klienterne er LGBT+-personer.
– Mange af mine klienter bliver mødt med upassende og nysgerrige spørgsmål, fordomme og vantro som: ”Det der trans, er det ikke bare en fase, du skal over?”

Minoritets-stress

Undersøgelser viser, at LGBT+-personer ikke kan være så åbne om deres seksualitet, som de ønsker. Det betyder også, at der generelt er en større psykisk sårbarhed hos nogle LGBT+-personer, og at unge er særligt sårbare.
– Hvis man har en forventning om, at man bliver mødt som værende anderledes eller forkert på grund af sin seksualitet eller kønsidentitet, så møder man verdenen med paraderne oppe. Det kan resultere i minoritetsstress, som er en helt normal reaktion på, at man i et samfund bliver stemplet som anderledes.
– Nu har vi heldigvis i Danmark det skønne ord ’kæreste’, der ikke er kønsbestemt. I lang tid kan man sige: ’Jeg var ude at spise med min kæreste i går’, uden at afsløre noget, men hvornår skal man afsløre sin seksuelle orientering, og hvad nu hvis kollegerne tager afstand fra en eller joker med det?

Åbenhed og accept

Nina Lildal-Schrøder pointerer, at det er vigtigt, at socialrådgivere møder borgere fordomsfrit og opsøger viden om LGBT+.
– Hvis man som socialrådgiver snakker med en ung, som har tanker om sin kønsidentitet, skal den unge mødes med accept og åbenhed. Ikke noget med, at nu skal vi have dig i psykiatrien med det samme, så du kan skifte køn. For det handler måske slet ikke om det. Men det er vigtigt at blive mødt i, at man har det svært med det køn, man er blevet tildelt. At den unge oplever, at det kan vi godt tale om, og jeg vil også gerne undersøge noget mere om det. At vi som fagpersoner ikke bliver forskrækkede over det. Forældrene skal selvfølgelig involveres, og også der skal man mane til besindighed og sige: ’Ro på’. Vi skal ikke prøve at fjerne en eventuel transkønnethed – og der er hjælp at få.

Nina Lildal-­Schrøder er psykolog, specialist i psykopatologi, forperson i – og stifter af – Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi og uddannelsesleder på Dansk Forening for Klinisk Sexologi.
Hun har i sin klinik stor erfaring med at arbejde med LGBT+-personer.
Underviser fagpersoner i blandt andet LGBT+-trivsel på arbejdspladsen.
Derudover har hun skrevet bogen ”Kort & godt om LGBT+”, Dansk Psykologisk Forlag, 2020.